
Star Tours har udgivet en rapport der viser, at 92,4% af alt
det CO2 som deres virksomhed udleder om året, kommer alene fra
flyrejserne. Flyselskaber som Lufthansa har i mange år kæmpet med at få deres
CO2 udledning ned, ved fx at skifte ældre fly ud med nyere som kan
flyve længere på mindre brændstof og er i gang med at kigge på andre
alternativer.
Rejsebureauerne kæmper også en kamp for miljøet. Antallet af
turister er kun stigende, så turisten står også med et stort ansvar om hvem de
vælger at rejse med og hvor de rejser hen. Specielt Star Tours opfordre deres gæster til
at tænke på miljøet og beder dem vælge rejsearrangør efter hvor aktive de er
omkring miljø spørgsmålet. Rejseselskaberne vælger også destinationer efter
hvor villige de er, til at overholde nogle specielle miljøregler sat af selskabet.
De vælger hoteller fra, hvis de ikke går med til at sortere affald eller ikke
vil ligge penge i at få nyere og mere miljøvenligt udstyr.
Det ser dog ud til, at der i fremtiden skulle komme langt
flere miljøbevidste turister, såkaldte "grønne turister". Der er efterhånden rig mulighed for at sortere i
sine valgmuligheder, da turisme industrien kun er voksende. Der er også langt
flere informationer at hente omkring de virksomheder, som man kommer i kontakt
med i forbindelse med ens rejser. Så måske der alligevel er et lille håb, for
vores flotte koraller.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar